De nemmeste planter i hjemmet

Det er ufatteligt mange grunde til at indrette sit hjem med planter. De er både godt for indeklimaet, trækker lidt natur med ind og så er det utroligt hyggeligt at have stående eller hængende. Men for mange kan det være svært at få dem til at holde, og det skyldes først og fremmest én ting. Man har valgt de forkerte planter. Selvom nogle planter reklameres med som nemme at passe eller lignende, så kræver de ofte en stor mængde sol. Det er svært i en lejlighed eller hjem, hvor man ikke har store panoramavinduer hele vejen rundt. Derfor har vi herunder samlet nogle gode bud på planter, der ikke lige sådan med ét dør for dig.

Sukkulenter

De kommer i et væld af forskellige former og farver, og så er de bare utroligt svære at slå ihjel. Det er endda muligt at få sukkulenter med blomster på. De små planter kræver ikke den store mængde sol, og så kan de nøjes med at få en minimal mængde vand hver 14. dag. Det betyder altså, at de er supernemme at tage sig af. Desuden kommer de også i flere forskellige størrelser, så du kan få lige dét format, der passer til dit hjem. Hvis du vil have det største udvalg af forskellige sukkulenter, bør du kigge efter dem hos en planteskole.

Kaktusser

Ja, vi kommer nok ikke uden om klassikeren. Men du behøver ikke at forestille dig den store, tykke kaktus, der ikke pryder særligt meget. Faktisk er det fint muligt at finde nogle rigtigt yndige kaktusser, hvis du ikke bare køber dem i en dagligvarebutik. De fineste kaktusser fås ude i planteskolerne eller plantebutikkerne, hvor man også kan vælge imellem et meget større udvalg. Lidt ligesom ved sukkulenterne, så kræver kaktusserne ikke den store mængde sol og ej heller den store mængde pasning og pleje.

Aloe Vera

Aloe veraen er virkelig en win-win plante. Den bidrager til et bedre indeklima, men så er bladene også kendte for deres helende effekter. De kræver en smule sol, men må heller ikke få for meget. Så skal de vandes 1-2 gange om ugen med ganske lidt vand. Det smarte ved dem er dog i sidste ende deres blade. Oplever du tørre plamager på huden, svigen, kløen, myggestik eller er du blevet ramt af en brandmand? Så er aloe vera vejen frem. Dens helende effekter er helt fantastiske, og så kan du endda også bruge det til at massere ind i håret for at pleje det.