Det danske fænomen ”hygge” er gået verden rundt, og det er nu også at finde som indretningsstil. Her handler det om at inkludere komfort, en god stemning og lethed ind i indretningen af hjemmet. Vi har set nærmere på trenden hygge, og hvordan man kan indrette sit hjem, så det lever op til den bedste, danske hyggestandart.
Hyggekroge
En lille hyggekrog kan være indrettet på utallige forskellige måder alt efter, hvordan man bedst slapper af. De mest simple finder man blot en stol og en læselampe, mens de mere viderekomne kan være alkover eller en strikkekrog. Mulighederne er altså mange, men essensen er, at det skal være et sted, hvor man har lyst til at opholde sig, og som indbyder til afslapning for alle hjemmets beboere. Derfor er det også vigtigt at installere noget, som alle har lyst til at bruge og her er den enkle stil helt sikkert vejen frem. En flot lænestol med en hylde og lampe er derfor vejen til hygge for mange i denne trendsættende indretningsstil.
Pleje
Det kan lyde meget banalt, men det er også vigtigt at tænke selvpleje ind i indretningen. Et sted, hvor man kan lade op i ro og mag. Det kan være et separat rum eller en afdeling af hjemmet, som sættes af til opladning af batterierne. Flere og flere erhverver sig en massagestol, så de kan få velvære med hele vejen hjem. Den kan fås i et utal af forskellige modeller og typer, så massagestolen kan tilpasses hjemmets behov.
Lys
Ligesom afdæmpet belysning kan være hyggeligt, så kan det faktisk også være med til at give en mere urolig stemning, hvis der opstår meget mørke kroge. Det er derfor vigtigt at finde en balance, og her er det naturlige sollys din bedste ven. Det er med til at skabe et blødt lys i hjemmet. Er du i tvivl om, hvilken type belysning, der passer til dit hjem? Så tag ned i din lokale lampeforhandler og få en snak med en ekspert.
Natur
Hygge handler også om den nordiske indretningsstil, hvor man ynder at trække naturen med ind i hjemmet. Planter, mosvægge og detaljer i træ er bare nogle af mest hyppige måder, hvorpå man kan inkludere naturen i sin bolig. Det er ikke kun en hyggelig pyntegenstand, men så er det også rigtigt godt for indeklimaet. De er nemlig med til at omdanne noget af den forurenede luft til ren ilt, så det er virkelig et hit at tænke naturen ind i hjemmet.